Helhedsorienterede indsatser til familier med børn i mistrivsel

Vi kender allesammen nogen, der har sygemeldinger tæt inde på livet. Måske har du endda oplevet det på egen krop. Årsagerne til sygemeldingerne kan være mange og handle om alt lige fra hjernerystelser og stress til belastningsreaktioner relateret til neurodivergens. En sygemelding kan også være afledt af mistrivsel eller sygdom et andet sted end hos dig selv, fx hos dit barn eller hos andre nære familiemedlemmer.

Hvis dit barn eksempelvis ikke trives i sin skole og derfor har svært ved at komme afsted om morgenen eller ofte ringes hjem, er det forbundet med store følelsesmæssige og praktiske bekymringer. Måske forsøger du i en periode at lægge dit arbejde forskudt eller derhjemme, så du kan være tilgængelig for dit barn. Måske bruger du ferie og feriefridage for at få hverdagen til at fungere.

På et tidspunkt slipper overskuddet op, og du mærker, at du har overpræsteret for at få enderne til at mødes både på jobbet og i familien. Og det resulterer for mange helt forståeligt i en sygemelding.

Men hvordan kommer du godt videre fra sådan en svær situation, hvor der er tale om flere problemstillinger, der indbyrdes forstærker hinanden?

Hvad gør du, når du skal tage højde for dit økonomiske fundament og din jobsikkerhed samtidig med, at du skal tage vare på dit barn, som vejer tungere end alt andet?

Ganske ofte fokuserer vi på den slags problemstillinger som individuelle udfordringer: Først skal barnet tilbage i trivsel, og så skal du tilbage i job. Eller omvendt. Men risikoen ved at håndtere udfordringen således, er, at det problem der ikke løses sidestillet med det andet har det med at akkumulere.

Derfor er det altafgørende udgangspunkt i Nova Salus, at vi altid møder en sygemelding med en helhedsvurdering. Hvad påvirker hvad? Og hvordan løser vi udfordringen samlet set?

I dette tilfælde tager vi udgangspunkt i vores tværgående teams og finder i samarbejde med dig og din arbejdsgiver en model for gradvis tilbagevenden til jobbet. Med de nødvendige lempede vilkår. Indsatsen understøttes af vores sideløbende og samtidige pædagogiske støtte og vejledning i hjemmet, som synkront øger trivslen hos det ramte barn.

På den måde bliver der tale om supplerende indsatser, som sikrer en langt hurtigere og vedvarende forandring i den pågældende familie. Det er for os en bæredygtig måde at møde sygemeldinger på - til glæde for de berørte familier, arbejdspladser og samfundet som helhed.

Forrige
Forrige

Spiseproblematikker hos børn: Vores lægefaglige tilgang

Næste
Næste

Senfølger efter hovedtraumer: en skjult kamp